Baboon City – 48 minutter fra Adventure Park Ferielejligheder
Baboon City: Sjov og spas for alle aldre
Tag en smuttur til Herning og oplev lidt sjov for hele familien. Der er nemlig sjov og spas for alle aldre, og især børnefamilier vil helt sikre kunne bruge spandevis af timer på alle forlystelserne.
Trampolinpark og hoppeborg
En af de mange forlystelser i Baboon City er deres trampolinpark, hvor børn (og voksne), der nyder at hoppe på trampolin virkelig får fuld valuta for pengene. Trampolinparken har skrå vægtrampoliner, der giver dig mulighed for at springe i vinkler, du nok aldrig har prøvet før, men som du gerne vil udforske.
Derudover er der også udspringstrampoliner med softmåtte, baskettrampoliner, Air Track med måtte og hoppeborg mm., så der er i sandhed noget for alle aldre.
Spillemaskiner, tarzanbane. minigolf og meget andet
Når man er Danmarks største indendørs forlystelsescenter, så skal der naturligvis være forlystelser i en sådan grad, at man næsten bliver rundtosset. Og det er der skam også i Baboon City. Der er faktisk imponerende otte haller + et udendørs areal, hvis vejret er til det.
Indendørs kan du og resten af familien konkurrere mod hinanden på alverdens spillemaskiner. Har I småbørn med, så kan det være, at en tur på Tarazanbanen er mere jer. Eller måske skal I se, hvem der kan få håneretten i et slag minigold? Mulighederne er næsten uendelige, og I skal næsten bare se, om I kan få tid til det hele.
Uanset hvad I har mest lyst til, så er der meget stor sandsynlighed for, at I kan finde det i Baboon City, som ligger i fin kørselsafstand, når du kommer i bil fra Adventure Parks Ferielejligheder.