Skjern Håndbold – 26 minutter fra Adventure Park Ferielejligheder
Skjern Håndbold: Håndbold på højeste niveau
Tag en tur til Skjern for at se Skjern Håndbold i aktion. Hvert år fra august til juni kan der ses håndbold på allerhøjeste niveau, når de grønblusede spillere fra Skjern Håndbold træder ind på håndboldbanen i Skjern Bank Arena. Dette er den perfekte oplevelse for sportsinteresserede, men den gode stemning gør, at det også er en oplevelse for folk, der ikke følger håndbold på daglig basis.
![]()
Foto: Skjern Håndbold
Håndboldstemning i verdensklasse
Skjern Håndbold ligger konsekvent i toppen af dansk håndbold. Både på pointkontoen men også i antallet af tilskuere til deres hjemmebanekampe. Derfor er du altid sikret en god oplevelse – også selvom Skjern Håndbold ikke skulle nuppe en sejr – for stemningen findes ikke meget bedre rundt omkring i de danske arenaer.
Perfekt til alle aldre
En håndboldkamp i Skjern Bank Arena kan både ses stående eller siddende, og derfor passer oplevelsen godt til alle aldre – uanset om man har spædbørn eller teenagers med på turen. Kampene og den gode stemning kan opleves både i hverdage og i weekenderne, så der er rig mulighed for at finde en dag, der passer dig.
Du finder Skjern Håndbold og Skjern Bank Arena en lille køretur fra ferielejlighederne i Adventure Park.