Velkommen til
Mellem den gamle købstad Ringkøbing og feriebyen Søndervig, finder I dette unikke feriehus på 350 m² til ikke mindre end 24 personer, hvor hyggeligt samvær og sjove aktiviteter for alle aldre, er i højsædet. Feriehuset er en tidligere lade, der er ombygget og renoveret med respekt for de flotte, velbevarede og synlige bjælker.
Feriehuset er en tidligere lade, der er ombygget og renoveret med respekt for de flotte, velbevarede og synlige bjælker.
Indretning af ferieboligen
Indretningen er holdt i Nordic-Factory Style med møbler og interiør fra bl.a. Bloomingville og Nordal, her er der virkelig kræset for detaljerne. I det store fællesrum, er der, udover spiseplads til alle, blandt andet poolbord, dart og som noget helt særligt: en indendørs fire hullers putting green. Skal I holde fest, kan I købe øl fustager til fadølsanlægget i boligen og så gælder det blot om at finde en kompetent bartender til serveringen. Der er også en stor overdækket terrasse, med tilhørende havemøbler til alle 24 personer, samt gasgrill og solvogne. Herudover er der også adgang til et stort grønt område med terrasse, gyngestativ og boldbane, som gratis kan benyttes.
Ikke mindst, har I også gratis adgang til forlystelsesparken Adventure Parks mange aktiviteter, så her kommer I ikke til at kede jer! I Adventure Park, lige udenfor døren, kan I prøve kræfter med adventure golf, fodboldgolf, håndboldgolf, minigolf, fodboldpool og mange andre sjove aktiviteter. Der er også indendørs aktiviteter fx legeland for børn og en skydesimulator, hvor I kan skyde efter ænder, løver, elefanter, lerduer m.m. Parken byder også på en hyggelig café, hvor der kan nydes diverse drikkevarer, is og slik m.m.
Indenfor kort afstand af feriehuset ligger Ringkøbing, som er en gammel købstad med hyggelige brostensbelagte gader, et dejligt havneområde, små specialbutikker, restauranter, butikker, svømmehal m.m. Mod vest ligger Søndervig, som er en udpræget ferieby. I højsæsonen summer byen af liv, mens der er fred og ro om vinteren. I Søndervig finder I udfordrende golfbaner, cykeludlejning, specialbutikker, restauranter, legepladser m.m. I Søndervig har I desuden direkte adgang til Vesterhavet, som absolut er et besøg værd, med dets klitter, hvide sand og barske brusende hav. I gå afstand, knap en km fra feriehuset, ligger en lille børnevenlig strand ved Ringkøbing Fjord. Langs fjorden er der en velanlagt sti til både Ringkøbing og Søndervig, samt den helt nye Baggers Dæmning, som går over fjorden og ender tæt på Søndervig. På få minutter har I fjordudsigt, fuglekvidder og masser af ro. Ringkøbing Fjord er absolut et besøg værd og også kendt for sine mange gode surf områder. (Bemærk venligst, at Adventure Parks aktiviteter kun kan benyttes i forlystelsesparkens åbningstid).
Nemt overblik med plantegning:
Du er altid velkommen på telefon og mail:
Bemærk linket fører dig videre til booking på Esmark Sommerhus-udlejning.
Book nu