Hvide Sande – 19 minutter fra Adventure Park Ferielejligheder

Hvide Sande: Havneby med det hele

I Hvide Sande finder du masser af hyggelige aktiviteter og oplevelser. Gå eksempelvis på opdagelse i byens butikker, der har noget for en hver smag. Her finder du både en kunstbutik, sportsbutik og meget mere.


Foto: Destination Ringkøbing Fjord

Frisk fisk fra Vesterhavet

Du kan med fordel også planlægge en frokost eller middag i Hvide Sande. Byen er kendt for fisk af høj kvalitet – uanset om du spiser på en af byens fiskerestauranter eller tager frisk fisk med hjem til ferielejligheden. Snyd ikke dig selv for oplevelsen af lokal, frisk fisk.

I fiskeforretningerne finder du både friske fisk, røgede fisk og skaldyr. Her får du et godt udvalg af fisk fra Vesterhavet året rundt.

Ud på vandet

En by som Hvide Sande bliver ikke sat på landkortet med deres fisk for ingenting. Havnen i Hvide Sande er hjertet. Den aktive havn har i mange år været byens livsnerve. Først kun med fiskeriet i fokus, men senere også med Vindmølleindustriens indtog, der har givet stedet nye forretningsmuligheder.

Fra Hvide Sande kan du også opleve Vestjylland fra vandsiden. Der findes mange tilbud om sejlads. Oplev den gamle bramsejlskonnert Maja, test dine evner som fisker på MS Solea eller tag på eventyr med Seaside Safari.

Hvide Sande er i høj grad også vandsportens by. Uanset om du er nybegynder eller erfaren er der rig mulighed for nye oplevelser og sportslige udfordringer. Vi anbefaler også at gøre vandsport til en familie aktivitet. Ved Ringkøbing Fjord og Vesterhavet kan både store og små lære diverse surf-discipliner i trygge omgivelser med erfarne instruktører. På det lave vand i fjorden kan alle bunde mange meter ud, hvilket kan være rart for nybegynderen. De mere erfarne surfere kan også prøve kræfter med Vesterhavets bølger på den anden side.

En af de bedste badestrande

Hvide Sande er ikke kun kendt i Vestjylland for deres lækre fisk – også for deres fantastiske badestrand. Sydstranden i Hvide Sande er populær blandt både lokale og feriegæster på en varm sommerdag. Med livreddere på vagt hele sommeren kan du også familien rolig tilbringe en dag i bølgerne. Og skal der lidt mere action til, er stedet også flittigt brugt af surfere. I Surfcafeen kan du leje udstyr og booke kurser.

Der er cykelsti hele vejen til Hvide Sande fra Adventure Park Apartments, hvis man er lidt frisk og kæk. De fleste tager dog bilen.

Læs mere om nem overnatning nær Hvide Sande her.

Bork Vikingehavn

Få en levende oplevelse af vikingetiden for hele familien på Bork Vikingehavn.

Lalandia

Glæd dig til 2022, når Lalandia i Søndervig slår dørene op til masse af sjove aktiviteter.

Seaside safari

Oplev vestkysten fra vandsiden. Ombord på båden fortæller en guide om det, du ser.

Naturkraft

Oplev naturen på nye, lærerige og spændende måder, når Naturkraft slår dørene op i 2020.

Ridning på stranden

Snyd ikke dig selv for en tur på hesteryg langs Ringkøbing Fjord og Vesterhavets kyst.

Kabelpark

Stå på vandski og wakeboard. Kabelparken er et fantastisk sted for alle, der elsker leg på vandet.