Bunkerne på vestkysten – 9 minutter fra Adventure Park Ferielejligheder
2. Verdenskrig: Bunkerne på vestkysten
Tag tilbage i historien til 2. Verdenskrig, og oplev bunkerne fra den militære konflikt i Europa i midten af det 20. århundrede.
Foto: Destination Ringkøbing Fjord
Historien om de gamle bunkere
Året er 1942. Adolf Hitler har udvidet sit territorium til Danmark, Frankrig, Holland og Belgien. Der blev forlangt forstærkning af de fire landes kystveje, og intet mindre end 15.000 bunkere skulle placeres – blandt andet som forstækning af det danske kystforsvar. I dag kan du stadig se bunkerne på den jyske vestkyst og tage med på oplevelse tilbage til 1942.
Typer af bunkere
Der findes en lang række forskellige typer af bunkere på vestkysten. Du kan både se hvordan en køkkenbunker og en hospitalsbunker så ud under anden verdenskrig. I Hvide Sande kan du på turistkontoret finde en skitse over området og bunkernes placering.
Kom på en guidet tur
Små 4 kilometer nord for Søndervig - i Houvig - finder man et af de vigtigste fæstningsanlæg, som tyskerne byggede under 2. verdenskrig. Houvigfæstningen hedder den, og den består af 50 bunkere og omkring 50 andre betonanlæg, som tyskerne brugte i stor grad under krigen.
Kunne du godt tænke dig at lære mere om Houvigfæstningen og få et unikt indblik i 2. verdenskrig, så er det faktisk muligt at komme på en guidet tur med Ringkøbing-Skjern Museum eller historieguiden Anne-Louise Hyldal. Her er du garanteret en oplevelse for både store og små.